Hvad får man ud af at gå på Lille Skole for Voksne?
Lille Skole for Voksne tilbyder kurser for mennesker med psykiske lidelser og psykisk sårbarhed. Der undervises indenfor en bred vifte af fag. Der er egenbetaling på holdene.
Skolens målgruppe er f.eks. mennesker i ressourceforløb, i flexjob, på kontanthjælp eller på førtidspension.
Hvad kan Lille Skole for Voksne?
- Her tilbydes undervisning i trygge rammer
- Små hold - max 8 elever
- Skolen er elevernes frirum - eventuelle diagnoser italesættes kun på elevens initiativ
- Eleverne kommer som de er, uden krav om niveau eller forberedelse
- Skolen har også en værestedsdel, hvor det sociale er i fokus
- Udover de faste hold, arrangerer skolen andre aktiviteter, f.eks. ture rundt i byen
Hvad får eleverne ud af at gå på skolen?
- Understøttelse i at få struktur på hverdagen
- Træning i at møde op på fastlagte tidspunkter
- Færdigheder indenfor de valgte fag – boglige eller kreative
- Øvelse i at færdes i sociale sammenhænge, både i undervisningen og ved samvær med andre elever
- Større selvværd og styrket tro på egne evner
- Øget livskvalitet (*jævnfør VIFOs rapport Aftenskolerne og psykisk sårbare 2016)